Den originale Dursley-Pedersen cykel

Et særegent syn mødte indbyggerne i Dursley, da den danske smed og opfinder Mikael Pedersen i 1893 flyttede til den lille engelske by med sine idéer til en helt ny cykeltype, der adskilte sig fra alt hvad man tidligere havde set. Cyklen, der snart blev kendt som Dursley-Pedersen cyklen, kom i produktion i 1896 og solgtes i de følgende år i ca. 30.000 eksemplarer. To af Michael Pedersens andre store opfindelser fra årene i Dursley er en særlig forbedret udgave af den kontinuerlige mælkecentrifuge og verdens første indvendige gearnav til cykler.

Komfort i højsædet
Idéen til Dursley-Pedersen cyklens karakteristiske sadel og triangulære cykelstel udsprang af Mikael Pedersens ønske om at gøre cykeloplevelsen mere komfortabel – selv på tidens relativt ufremkommelige grusveje. Cyklens sadel, der hurtigt fik øgenavnet ”hængekøjen”, følger kroppens og cyklens bevægelser under kørslen, idet selve sædet består af et fint flettet net, evt. med læderovertræk, som ved hjælp af en læderrem, fjedre og wire er udspændt mellem, hvad man på en traditionel cykel refererer til som forgaffel, saddelrør og bageste nav.

Bygget ligesom Forth Bridge
Netop ”hængekøjesadlen” stiller særlige krav til udformningen af Dursley-Pedersen cyklens stel, og i tråd med tidens brobygnings- og ingeniørkunst benyttede Mikael Pedersen sig af en selvbærende rumgitterkonstruktion. Denne stærke trekantsopbygning fordeler tryk og træk udelukkende i rørkonstruktionens længderetning, hvilket gjorde det muligt at anvende ganske tynde rør til cyklens stel og reducere cyklens samlede vægt til det halve af normalen for samtidens cykler. Stellets konstruktionsmæssige styrke blev et vigtigt argument i markedsføringen af cyklen, hvor den omtaltes med reference til ”Forth Bridge” fra 1890, der dengang var verdens længste, enkelte fritbærende bro (cantilever-konstruktion).

Mikael Pedersens egen cykel
Til Mikael Pedersens store ærgrelse lykkedes det ham aldrig at få dansk patent på mere end cyklens sadel, ligesom hans foldecykel til militærbrug også blev afvist i hjemlandet. Kun et fåtal af de oprindelige Dursley-Pedersen modeller satte derfor hjul på dansk jord i Pedersens egen levetid. En af de få var opfinderens egen, som nu er blevet del af Designmuseum Danmarks samling.

Cyklen som hverdagsobjekt
Den triangulære konstruktion var Dursley-Pedersen cyklens designmæssige styrke, men viste sig også at være dens svaghed. For selvom cyklen havde den industrielle brokonstruktion som sit formmæssige udgangspunkt, skulle stellet med de mange enkelte rørdele og samlinger håndbygges fra bunden. Så da cyklismen efter første verdenskrig ændrede sig fra at være en prestigepræget fritidsinteresse for det bedre borgerskab, til at blive en nødvendig hverdagslig transportform hos den brede befolkning, blev den håndbyggede Dursley-Pedersen cykel udkonkurreret af mere prisbillige masseproducererede cykler.

Christiania-cyklen
I 1978 blev Mikael Pedersens karakteristiske cykel kendt på ny, da den danske cykelsmed Jesper Sølling genoptog cyklens design og gjorde den til et vartegn for Christiania.

Cyklen er doneret af C. L. Davids Legat for Designmuseum Danmark.

Sidst opdateret 26.04.2017


Design-museum-danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor